Det kan være vanskeligt at begå sig i de mange betegnelser, udtryk og formuleringer, der kendetegner den grønne livsstil. Hvad er egentlig forskellen på klimavenlig og miljørigtig? Hvis du sommetider har svært ved at vælge, hvilke betegnelser du skal bruge, så kan du her med den grønne ordbog få lidt hjælp til at finde rundt i de mange udtryk.
BÆREDYGTIGHED er et begreb, der kan referere til en social, økonomi og miljø. Her er det den miljømæssige bæredygtighed, der er interessant. At træffe bæredygtige valg handler om, at jorden ikke skal lide overlast under vores levemåde.
ØKOLOGI er orientering mod et landbrug med målet om en bæredygtig produktion, hvor man tager særlige hensyn til natur, miljø og dyreliv. Økologien interesserer sig for at bevare jorden og forbedre jordens frugtbarhed, hvilket betyder, at der ikke tolereres kunstgødning eller pesticider.
Hvis man er økologisk landmand, så er man opmærksom på at skabe omstændigheder for naturlig adfærd for dyrene. Derfor bærer økologien også på mange krav til medicinering af dyr. Der er dog forskel på Danmarks statskontrollerede økologimærke og EU’s grønne.
BIODYNAMISK betyder livskraft, og den biodynamiske tanke bygger på en holistisk forståelse og brug af de kræfter der er i naturen. Det biodynamiske landbrug opfylder alle krav for økologisk landbrug, men det biodynamisk kræver en længere omlægningstid. Du kan altså ikke få et biodynamisk landbrug fra den ene til den anden dag. Desuden er husdyr et krav i et biodynamisk landbrug.
MILJØ er de omgivelser skabt af gensidig påvirkning mellem mennesker, dyr og planter. Man kan tale om et miljø i en lille skala for eksempel miljøet i et akvarie eller i en børnehave. Men når man taler om miljø i de grønne vendinger, så taler man i en større skala. Et miljømæssigt problem kunne for eksempel være forurening af grundvandet. Det er skabt af vores brug af jorden.
KLIMA er et meget brugt ord i debatten. Når man taler om klima, så referere man til de længerevarende vejrforhold for et område. Det er derfor forskellige klimaer, der er på spil i en ørken og en regnskov. Dyr og planter har tilpasset sig temperaturen, luftfugtigheden og nedbørsmængden i et bestemt område – altså klimaet.
ZERO WASTE altså nul spild bruges om produkter, som er produceret uden nogen form for spild. Det betyder altså, at alt kan genbruges af eller er skabt af genanvendeligt materiale. Zero Waste sætter fokus på ressourcespild – at ingen brugbare ressourcer går til spilde i produktioner.
NEDBRYDELIGT materiale er blevet mere normalt. Det indebærer, at emballage og materialer kan nedbrydes. På den måde kan man undgå at efterlade spor i naturen. De bioposer, som mange bruger til bioaffald, er for eksempel lavet i nedbrydeligt materiale.
GENANVENDELIGT materiale er for eksempel glas, papir og nogle former for plastik. At det er genanvendeligt betyder, at det kan omsmeltes til et nyt produkt. Man genanvender altså materialer, så det ikke går til spilde eller skal nedbrydes.
GENBRUG er blevet meget populært, og man kan efterhånden genbruge næsten alt. Genbrug betyder, at man bruger ting igen og igen. Genbrug adskiller sig fra genanvendelse, da man med genbrug ikke omformer produktet, men bruger det til samme formål. Mange køber genbrugstøj og genbrugsting, og betydningen ligger i selve ordet at genbruge.
FAIR TRADE-mærket garanterer gode arbejdsforhold og bedre løn for verdens udsatte arbejdere og bønder for at afhjælpe fattigdom. Mærket stiller krav til et klimavenligt landbrug og arbejder med at hjælpe de mindre familielandbrug med at implementere klimavenlige forhold. Fair Trade arbejder altså for bedre forhold for arbejdere og klima, og er derfor bæredygtig på flere områder.
GMO står for Genetisk Modificerede Organismer, som med andre ord kaldes genmodificering eller gensplejsning. I denne metode tilfører man afgrøder ikke-naturlige gener, og man kan risikere at udkonkurrere det naturlige valg, hvorfor det er forbudt i økologisk landbrug.
Foto: Unsplash
Læs også: Tips til bæredygtige dagligvarer